Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab

Uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme afholder årligt Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab. Alle studerende fra landets korte- og mellemlange videregående uddannelser (som er medlem af Start Up Programme) kan deltage med deres idé, få sparring og feedback fra kompetente erhvervsfolk og eksperter fra den offentlige sektor, styrke deres netværk - og måske vinde pengepræmier og sparringsforløb!

For all information about the Regional Championships in English 

Press here for English

 

 

 

 

Glæd dig til en dag med inspiration, feedback og læring

Start Up Programme afholder i foråret to Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab, hvor det er muligt at kvalificere sig til Danmarksmesterskabet. Du får mulighed for at pitche din idé og få feedback og sparring samt høre andre studerendes gode idéer og koncepter, når mesterskaberne løber af stablen.

 

  • Ét mesterskab for vest: Den 30. april hos Business Randers i samarbejde med Randers Kommune og EY. Adressen er Viborgvej 92, 8920 Randers NV (for studerende fra uddannelsesinstitutioner i Jylland).
    Deadline for tilmelding og upload af den skriftlige konceptbeskrivelse er mandag den 8. april kl. 23.59.

 

  • Ét mesterskab for øst: Den 7. maj på KEA Københavns Erhvervsakademi arrangeret i samarbejde med EY. Adressen er: Guldbergsgade 29N, 2200 København N (for studerende fra uddannelsesinstitutioner på Fyn og Sjælland).
    Deadline for tilmelding og upload af den skriftlige konceptbeskrivelse er mandag den 15. april kl. 23.59.

 

Tilmelding

Forud for tilmelding skal alle teams modtage en aktiveringskode fra deres undervisere. Aktiveringskoden benyttes til at tilgå tilmeldingsformularen. 

Nedenstående findes en guide til undervisere. Denne viser hvordan man får aktiveringskoden som skal deles med de studerende. OBS! Studerende skal ikke selv tilmelde sig på hjemmesiden, men blot bruge aktiveringskoden. 

Tilmeldingsguide til undervisere 

Guiden til de studerende beskriver steps for tilmelding og uploade af den skriftlige konceptbeskrivelse EFTER at have modtaget aktiveringskoden af en underviser.

Tilmeldingsguide til studerende

 

Når dit team har udarbejdet den skriftlige konceptbeskrivelse, kan i tilmelde jer det Regionale Mesterskab som i ønsker at deltage i. Denne tilmelding er for både studerende i øst og vest, ved tilmelding vælges lokation

Tilmeld dig her 

 

 

Tre spor = Plads til alle idéer og præferencer

De Regionale Mesterskaber indeholder flere muligheder for deltagelse, afhængig af hvor længe du har arbejdet med din idé, og hvorvidt du ønsker at deltage i en konkurrence eller foretrækker udelukkende at få sparring og feedback fremfor point. Læs mere om de tre muligheder herunder og på de angivne links:

 

 

Start Up

Er en konkurrence for nye idéer bestående af fem kategorier, hvoraf der findes én vinder indenfor hver kategori samt en samlet vinder af Det Regionale Mesterskab. Kravet for deltagelse er, at idéen er opstået i indeværende skoleår (efter september 2023). Alle vinderne fra de fem kategorier samt en række wildcards går videre til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Der er pengepræmier til den samlede vinder og andenpladsen. Læs mere om Start Up og de fem kategorier på linket herunder.

Læs mere her

 

Du kan finde bedømmelseskriterier og guides til konceptbeskrivelse, pitch og feedbacksamtale herunder.

Det første link er for idéer indenfor kategorierne: Green Tech, Life Tech, Service Innovation og Social Entrepreneurship. Det andet link er for idéer indenfor kategorien; Intrapreneurship:

 

Guide til Start Up 

Guide til Start Up - Intraprenørskab

 

 

 

 

Grow Up

Er en konkurrence for mere modne idéer. Hvis du har arbejdet på din idé igennem længere tid - og er startet på arbejdet FØR august 2023 - kan du deltage i Grow Up. Der er ingen kategorier i Grow Up. Alle typer idéer er velkomne og konkurrerer mod hinanden om pengepræmier og en plads til Danmarksmesterskabet, hvor de hold der lever op til kravene også får mulighed for at pitche for et Mikrolegat. Læs mere om Grow Up på linket herunder.

Læs mere her

 

Du kan finde bedømmelseskriterier samt guides til konceptbeskrivelse, pitch og feedbacksamtale på linket herunder:

Guide til Grow Up

 

 

 

 

 

Del din Idé

Er IKKE en konkurrence, men en mulighed for at øve dig i at præsentere din idé og få sparring og feedback fra en række eksterne sparringspartnere/eksperter. I Del din Ide, skal du ikke pitche foran en større forsamling, men udelukkende præsentere din idé for to-tre eksterne eksperter. Alle typer af idéer er velkomne i Del din Idé, uanset hvor længe du har arbejdet med din idé. Læs mere om Del din Idé på linket herunder.

Læs mere her

 

Du kan finde guides til konceptbeskrivelse, pitch og feedbacksamtale på linket herunder:

Guide til Del din idé

 

 

 

 

Krav og Regler 

For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for alle studerende, er der opsat nogle guidelines for deltagelse i de Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab. 

Det er vigtigt at alle teams orienterer sig om krav og regler på det spor de deltager i.

 

Krav og regler for deltagelse i Start Up sporet

 

Krav og regler for deltagelse i Grow Up sporet

 

Krav og regler for deltagelse i Del din idé

Hvad kræver det at deltage

Uanset om du ønsker at deltage i Start Up, Grow Up eller Del din Idé, så kræver det følgende:

  • Du og dit team har en idé
  • Du og dit team udarbejder en skriftlig konceptbeskrivelse på max. 9.600 tegn, som indsendes når I tilmelder jer
  • Du og dit team forbereder en mundtlig pitch/præsentation af jeres idé på max 4 min., som skal præsenteres til de Regionale Mesterskaber
  • Du og dit team deltager i en samtale med de eksterne eksperter på 10 min. hvor I vil få feedback, sparring og spørgsmål

Guidelines, templates og bedømmelseskriterier for både konceptbeskrivelsen, pitch og samtalen er tilgængelig på de respektive sider for de forskellige spor. Brug links angivet ovenfor.

 

 

 

 

Hvad får du ud af at deltage?

Udover værdifuld sparring og feedback, som kan bringe din idé videre til det næste niveau, så er der også mulighed for at vinde pengepræmier og sparringsforløb.

  • Til hver af de Regionale Mesterskaber i Entreprenørskab udpeges en kategorivinder i de fem kategorier (GreenTech, LifeTech, Service Innovation, Social Entrepreneurship, Intrapreneurship), som alle går videre til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, som afholdes den 4. juni på Børsen i København.

  • Blandt de fem kategorivindere udpeges endvidere én samlet vinder af de Regionale Mesterskaber, som vinder kr. 10.000. Der udpeges også en 2. plads, som vinder kr. 5.000.

  • Til Danmarksmesterskabet er der mulighed for at vinde op til kr. 50.000 samt sparringsforløb fra EY.

  • Til hver af de Regionale Mesterskaber udpeges også en vinder af "Grow Up" sporet, som vinder kr. 5.000 og også går videre til Danmarksmesterskabet. Til DM får deltagerne i "Grow Up" sporet mulighed for at pitche for et mikrolegat på op til kr. 50.000 (hvis de opfylder kravene for tildeling af et mikrolegat). Derudover får deltagerne i dette spor mulighed for at vinde sparringsforløb fra blandt andet EY. 

  • Deltagerne i Del din Idé får træning i at præsentere deres idé og værdifuld sparring og feedback, der kan bringe jer videre eller give jer træning forud for eventuelle eksaminer. 

  • Dommerne vil udover ovennævnte teams endvidere vælge en række andre hold - såkaldte "WildCards" som har udmærket sig til de Regionale Mesterskaber og som dermed også får en plads til Danmarksmesterskabet. I alt vil ca. 20 hold fra hele landet gå videre fra de to Regionale Mesterskaber til DM. 

Hvis du/I har nogle spørgsmål angående de Regionale Mesterskaber, kontakt os på sup@ffefonden.dk