Fonden for Entreprenørskabs Diversitetspris

Fonden for Entreprenørskab indstiftede i 2021 en helt ny pris: Diversitetsprisen. Diversitetsprisen hylder indsatser på de videregående uddannelser, som har fokus på diversitet og kvindeligt entreprenørskab.

 

Prisen går ikke til en enkelt underviser, men til en institution, et projekt, en indsats eller en uddannelsesretning på de videregående uddannelser. Ved tildeling af prisen lægges der vægt på innovation, volumen (antal kvindelige studerende der har deltaget i entreprenørskabs- og innovationstiltag) og inspirerende aktiviteter, der er iværksat for at styrke diversitet. 

 
Prisen kan være med til at styrke brandingen af institutionen som et sted, der er attraktivt for både undervisere og studerende, som har en passion for innovation, entreprenørskab og diversitet. Prisen cementerer institutionens aktive arbejde med diversitet, som et værdiskabende element i innovations- og entreprenørielle processer. Således kan prisen være med til at styrke institutionens samarbejde med andre aktører i økosystemet omkring diversitet, innovation og entreprenørskab.  

Indstilling til Diversitetsprisen

Deadline for indstillinger til Diversitetsprisen 2023 er overskredet

Det er stadig muligt at komme og se eventet, tilmeld jer her

Uddeles på Digital Tech Summit

Prisen uddeles i år på Digital Tech Summit i november 2023, hvor Fonden for Entreprenørskab afholder et event med fokus på de videregående uddannelsers arbejde med diversitet i entreprenørskabsundervisningen. 

Blandt alle de institutioner/projekter/indsatser, som indstiller sig selv til prisen, udvælger Fonden for Entreprenørskab tre indstillinger som bliver nomineret til prisen. De nominerede til årets diversitetspris offentliggøres på Fonden for Entreprenørskabs sociale medier, i nyhedsbreve og direkte til de nominerede. De tre nominerede institutioner går videre til den afgørende jury som kårer en vinder. Juryen bliver offentliggjort senere på året. 

Deadline for indstillinger er overskredet

 

Ved uddeling af Årets Diversitetspris 2023 lægges vægt på:  

  • Innovative tiltag der styrker diversiteten 
  • Volumen (antal kvindelige studerende der deltager i et entreprenørskabsforløb/projekt/uddannelse)
  • Forankring af diversitet og entreprenørskab på hele institutionen  

 

Prisen går til en institution, et projekt, en indsats eller en studie/uddannelsesretning på en videregående uddannelse - både aktiviteter på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelsesinstitutioner kan indstilles til prisen. Sidste år gik prisen til CBS - Copenhagen School of Entrepreneurship i København. 

Deltagelse på Digital Tech Summit

Prisen bliver, som førnævnt, uddelt på Digital Tech Summit den 9. november 2023. Det er gratis at deltage til hele eventen, som løber fra 09:15 til 17:15, man skal blot tilmelde sig på hjemmesiden. Dagen er fyldt med lærerige, interessante og aktuelle speakers.

 

Tilmeld dig her